Elektrisk Audi A6 e-tron til attraktiv pris

Audi Danmark er nu klar med priser på den elegante og teknologisk innovative A6 e-tron, der bl.a. tilbyder 800 volts opladning med op til 270 kW, rækkevidde op til 746 km, avanceret og hurtigt infotainmentsystem samt højt udstyrsniveau i forhold til konkurrenterne. Priserne starter fra 589.990 kr.

A6 e-tron leverer på Audis velkendte produktkvaliteter som performance, rækkevidde, effektivitet og opladning, men også design er en vigtig del af Audis DNA, hvilket den elegante A6 e-tron umiskendeligt bekræfter.

”Vi har virkelig set frem til at kunne præsentere det danske setup på A6 e-tron,” siger Rikke Hamilton, direktør for Audi Danmark, ”for vi har sammensat en komplet bil med et imponerende niveau af standardudstyr, som vi samtidig kan tilbyde til en rigtig attraktiv pris sammenlignet med vores konkurrenter i markedet – både for privatkunder og firmabilskunder. Samtidig er A6 e-tron fuld af innovativ teknologi, og vi har derfor store forventninger til, at danskerne tager godt imod den.”

A6 e-tron og S6 e-tron lanceres begge som Sportback og Avant, og A6 e-tron kan vælges i tre versioner med forskellig ydelse, batteristørrelse og baghjulstræk eller quattro.

Udstyrsversioner
Ligesom på Audi Q6 e-tron, har fokus været på at gøre valget af udstyr mindre komplekst, og med A6 e-tron har Audi Danmark valgt at sammensætte en komplet udstyret bil, selvom det naturligvis altid vil være muligt at tilkøbe ekstraudstyr og individualisere sin Audi. I Danmark introduceres to forskellige udstyrsversioner: Progress plus og Ultra.

Progress plus, som forventes at blive den mest efterspurgte udstyrsversion, inkluderer bl.a. lysende Audi-ringe bagpå, Matrix LED-forlygter med digitale lyssignaturer, 19” fælge, dynamisk undervogn, e-tron sportslyd, forrude og forreste dørruder med akustikglas, 2. AC-ladetilslutning, el-ladeklapper, forberedelse til anhængertræk (tilladt anhængervægt 2.100 kg), varmepumpe, 3-zoners komfortklimaanlæg, forsæder med elektrisk indstilling og memory-funktion for førersæde og sidespejle, interiørelementer i kunstlæder, komfortnøgle (nøglefri adgang), digital nøgle, MMI experience plus (inkl. navigation), MMI-passagerdisplay, alle tilgængelige assistentsystemer som bl.a. adaptiv kørselsassistent plus, kamerabaseret vejskiltegenkendelse, vognbaneskift- og udstigningsadvarsel, assistent til registrering af tværgående trafik bag, vejkrydsassistent, omgivelseskameraer m.m.

Der er således standardudstyr fra øverste hylde både inden for design, komfort, infotainment, assistentsystemer og funktionalitet.

Ultra udstyrsversionen kan tilvælges for ekstra 70.000 kr. og indeholder udover Progress plus versionen bl.a. digitale OLED-baglygter, adaptiv luftundervogn, S line både udvendig og indvendig, 20” fælge, servolukning af døre, el-justerbart rat m.m.

S6 e-tron leveres med Ultra udstyrsniveau samt S-specifikt udstyr.

Liste- og beskatningspriser
Audi A6 e-tron tilbydes i Danmark til priser fra konkurrencedygtige 589.990 kr.

Listepris (2025-afgift)

A6 Sportback Progress plus e-tron

589.990 kr.

A6 Sportback Progress plus e-tron performance

689.990 kr.

A6 Sportback Progress plus e-tron quattro

797.990 kr.

S6 Sportback e-tron

1.039.990 kr.

Merpris for Avant: 15.000 kr.
Merpris for Ultra udstyrsversion: 70.000 kr.

Pris- og udstyrslister:
audi.dk/a6-sportback-e-tron
audi.dk/a6-avant-e-tron
audi.dk/s6-sportback-e-tron
audi.dk/s6-avant-e-tron
Læs mere om A6 e-tron og S6 e-tron på audi.dk

A6 e-tron tilbydes desuden fra 525.000 kr. i beskatning. Læs mere på audi.dk/firmabil

Audi A6 e-tron kan allerede nu bestilles hos de danske Audi forhandlere, men der vil dog først være biler hos forhandlerne omkring årsskiftet, hvor A6 e-tron lanceres på det danske marked.

Tekniske data A6 Sportback
e-tron
A6 Sportback
e-tron performance
A6 Sportback
e-tron quattro
S6 Sportback
e-tron
Maksimal ydelse 210 kW
/286 hk
270 kW
/367 hk
315 kW
/428 hk
370 kW
/503 hk*
Tophastighed 210 km/t 210 km/t 210 km/t 240 km/t
0-100 km/t 6,0 sek. 5,4 sek. 4,5 sek. 4,1 sek.*
Batterikapacitet (netto/brutto) 75,8/83 kWh 94,9/100 kWh 94,9/100 kWh 94,9/100 kWh
Rækkevidde 618 km 746 km 707 km 657 km
Energiforbrug 13,8 kWh/100km 14,2
kWh/100 km
14,9
kWh/100km
16,2
kWh/100 km
Ladeevne AC/DC 11 kW/225 kW 11 kW/270 kW 11 kW/270 kW 11 kW/270 kW
Opladningstid op til (10-80 %) 21 min. 21 min. 21 min. 21 min.
Tilladt anhængervægt 2.100 kg 2.100 kg 2.100 kg 2.100 kg

*405 kW/551 hk og 3,9 sek. ved launch control

Læs mere om Audi A6 e-tron i den danske pressemeddelelse.
Se flere billeder og video på Audi MediaCenter

Der tages forbehold for eventuelle ændringer og fejl.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk